Hvis du læser dette, er det sandsynligvis, fordi du er nærtstående til en person, der kæmper med borderline personlighedsforstyrrelse (BPD).
At være i en nær relation til mennesker med borderline kan ofte føles som en følelsesmæssig stor og kompleks udfordring. Det er ikke kun hårdt for den person, der har diagnosen, men også for dig, der holder af personen med borderline.
I dette blogindlæg vil jeg se nærmere på disse udfordringer og give dig, der er pårørende til en med borderline, nogle redskaber, der kan hjælpe dig.
Indholdsfortegnelse
Det er en krævende opgave at være pårørende
Det kan være udfordrende og krævende at være nærtstående til et menneske med diagnosen borderline, da BPD ofte medfører intense følelsesmæssige svingninger, impulsiv adfærd, vanskeligheder med relationer og en tendens til at se verden i ekstreme termer.
Det kan føles som en følelsesmæssig rutchebanetur, og det kan være nyttigt at søge støtte fra grupper for pårørende eller professionelle, der er specialiseret i at arbejde med BPD.
Det er vigtigt at huske, at med den rette støtte og behandling kan mange mennesker med diagnosen borderline opnå betydelig forbedring i deres liv og relationer.
Her er nogle typiske mønstre, der viser sig hos en person med borderline. Jeg gør opmærksom på, at der er store individuelle forskelle fra person til person.
Hvad er Borderline personlighedsforstyrrelse?
BPD er en mental sundhedstilstand – emotionel ustabil personlighedsstruktur, der påvirker måden, en person tænker og føler om sig selv og omgivelserne.
Personlighedsforstyrrelsen kan føre til problemer med at styre følelser og adfærd.
Det er en kompleks mental sundhedsforstyrrelse, der påvirker en persons måde at tænke, føle og interagere på. Denne lidelse er karakteriseret ved en række symptomer, herunder intense relationer, impulsiv adfærd, humørsvingninger, selvskadende adfærd og følelsen af kronisk tomhed, følelsesmæssige udbrud og negative følelser.
En af de mest karakteristiske træk ved BPD er den intense frygt for at blive forladt. Mennesker med borderline har ofte svært ved at opretholde stabile relationer, da de kan reagere meget følelsesmæssigt og impulsivt på relationelle udfordringer.
De har også tendens til at opleve ekstreme humørsvingninger, hvor de kan skifte mellem intens vrede, tristhed og glæde på kort tid.
Selvskadende adfærd som at skære eller brænde sig selv er ikke ualmindelige, da det ofte bruges som en måde at lindre følelsesmæssig smerte på.
Sammen med disse symptomer kan personer med BPD også have problemer med deres selvopfattelse, impulsivitet i forhold til alkohol, stofmisbrug eller shopping, og de kan føle sig tomme eller tomme indeni.
Det er en alvorlig tilstand, men det er muligt at få hjælp og behandling. Terapiformer som dialektisk adfærdsterapi (DBT) og kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vist sig at være effektive i at hjælpe personer med BPD med at lære at håndtere deres følelser og forbedre deres livskvalitet.
Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man mistænker, at man eller en elsket lider af BPD, da tidlig intervention kan gøre en stor forskel i prognosen for denne lidelse.
Få hjælp og redskaber
10 typiske tegn på borderline
Borderline eller ustabil personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved en række symptomer, som kan variere i intensitet og frekvens.
Mennesker med borderline har en emotionel ustabil personlighedsstruktur. Hvis du lever sammen med en person med BPD, er det vigtigt at være opmærksom på følgende mest almindelige symptomer:
Følelsesmæssige svingninger: Personer med BPD kan opleve intense følelsesmæssige udsving, hvor de hurtigt kan skifte fra at føle sig meget glade til at blive ekstremt triste eller vrede.
Usikker selvopfattelse: De kan have en ustabil selvopfattelse, hvor deres selvbillede, identitet eller værdi kan ændre sig hurtigt.
Impulsiv adfærd: Dette kan omfatte risikabel, ukontrollerbar eller impulsiv adfærd som for eksempel overspisning, stofmisbrug, usikker sex eller impulsiv shopping, hvor det kan være svært at regulere sine følelser.
Frygt for at blive forladt: Personer med BPD kan være meget følsomme eller have angst over for afvisning eller at blive forladt, selvom disse ikke nødvendigvis er reelle. Der er følelsen af indre tomhed.
Intense og ustabile relationer: Deres relationer kan være meget intense og lidenskabelige, men også meget ustabile med mange op- og nedture. Det kan være svært at få et normalt liv med en familie til at fungere.
Selvskadende adfærd eller selvmordstanker: I nogle tilfælde kan personer med BPD have tanker om eller foretage handlinger om selvskade. Smerten ved selvskadelig adfærd er som oftest en mental afledningsmanøvre.
Kronisk følelse af tomhed: De kan ofte føle sig tomme indeni, kede sig og kan have svært ved at være alene. Flere tilfælde fører også til depression.
Vredesudbrud: De kan have svært ved at kontrollere vrede og kan ofte få voldsomme vredesudbrud.
Paranoia eller dissociation: Under stress kan et menneske med BPD opleve midlertidig paranoia eller føle sig adskilt fra sig selv. De føler manglende tillid og til tider også angst.
Splitting: Personer med BPD har tildens til at spille mennesker i omgangskredsen ud mod hinanden.
Hvis du bemærker nogen af disse symptomer hos din partner, kan det være nyttigt at opsøge professionel hjælp for at få den nødvendige støtte og vejledning.
Borderline og kærlighed og hvordan det påvirker jeres parforhold
Et parforhold med en person, der har BPD, kan byde på forskellige udfordringer. Disse udfordringer er ofte relateret til, hvordan BPD kan påvirke en persons evne til at regulere følelser, opretholde stabile relationer og bevare et konsistent selvbillede.
Mennesker med borderline oplever ofte følelser meget dybt og har svært ved at regulere dem. For personer med BPD er der ofte intense og hurtige skift i følelser, hvilket kan føre til hyppige konflikter og ustabilitet i forholdet.
Kommunikation kan være vanskelig, da personer med BPD kan have svært ved at udtrykke sig klart og håndtere konflikter konstruktivt.
Ofte oplever personer med BDP-verden mere sort/hvid og kan have svært ved at se nuancerne i en given problemstilling. Dette kan føre til hyppige og intense konflikter i forholdet, da små problemer kan blive forstørret til store dramaer. Dette skaber en følelse af frustration og magtesløshed hos begge parter.
Impulsivitet og spontane handlinger er almindelige og kan medføre forhastede og irrationelle beslutninger. Der tænkes generelt mindre over konsekvenser, og der er ofte ikke langt fra tanke til handling.
Dette kan være beslutninger, der fører til økonomisk kaos, måske forskellige former for misbrug, utroskab, etc. Dette kan være belastende for partneren at være en del af.
Frygten for at blive forladt er typisk for BPD. Dette kan føre til klæbende eller helt afvisende adfærd, hvor personen enten kræver konstant opmærksomhed og bekræftelse eller udelukker og afviser deres partner. Denne frygt kan også resultere i jalousi og besiddertrang.
Det er vigtigt at bemærke, at mennesker med borderline ikke nødvendigvis betyder, at et forhold er dømt til fiasko. Med den rette behandling, terapi og støtte kan mennesker med BPD arbejde hen imod stabile relationer.
Parterapi eller terapi for både individuelle og par kan være nyttige værktøjer til at lære at håndtere de udfordringer, der kan opstå som følge af BPD.
Terapi, især dialektisk adfærdsterapi (DBT), kan hjælpe med at lære færdigheder til håndtering af følelser og forbedre kommunikationen. Det er også afgørende, at begge parter har stærke støttenetværk uden for forholdet for at hjælpe med at tackle de udfordringer, som BPD kan medføre.
Udfordringer i parforholdet
Hvis du er i en nær relation til et menneske med borderline diagnosen, kan det være udfordrende og mentalt belastende. Heldigvis er der professionel hjælp og støtte til rådighed for dig. Her er nogle af de muligheder, du kan overveje:
Individuel terapi: At deltage i individuel terapi med en mental sundhedsprofessionel, såsom en psykoterapeut eller rådgiver, kan give dig et sikkert rum til at diskutere dine følelser, bekymringer og udfordringer som pårørende til en person med BPD. Terapi kan også hjælpe dig med at udvikle coping-strategier og grænser.
Parterapi: Hvis din partner med BPD er villig til det, kan parterapi være en måde at arbejde sammen på for at forbedre forholdet og lære at håndtere de udfordringer, der kan opstå som følge af BPD. En erfaren terapeut kan hjælpe med at facilitere kommunikationen og styrke forholdet.
Støttegrupper: At deltage i en støttegruppe for pårørende til personer med BPD kan give dig mulighed for at dele erfaringer med andre, der står i samme situation. Du kan finde støttegrupper online eller i dit lokalsamfund.
Selvomsorg: Det er vigtigt at tage sig af dit eget mentale og følelsesmæssige velvære – giv dig selv alt den omsorg og kærlighed, som du har brug for. Dette kan omfatte at dyrke sunde vaner som motion, sociale relationer og små ‘oaser’, hvor du kan finde tid til at være dig selv.
Grænsesætning: Professionel vejledning eller terapi kan hjælpe dig med at udvikle sunde grænser og strategier til at beskytte din egen mentale sundhed. At lære at sige ‘nej’, sætte grænser og trække dig tilbage, når det er nødvendigt, er afgørende især over for den impulsive type.
Psykoedukation: Nogle behandlingscentre og organisationer tilbyder psykoedukation, hvor omverden kan lære mere om BPD, dets symptomer og behandlingsmuligheder. Dette kan hjælpe med at øge din viden om lidelsen. Der findes også mange online ressourcer, der kan hjælpe dig med at forstå og håndtere den diagnosticeret borderlinepersonlighedsforstyrrelse bedre. Nogle nyttige sider inkluderer National Alliance on Mental Illness (NAMI) og Behavioral Tech, som alle tilbyder oplysninger og support til personer, der lever med en person med BPD.
Find den type støtte, der passer bedst til dine egne behov og omstændigheder.
At søge professionel hjælp kan være en værdifuld ressource til at hjælpe dig med at håndtere de udfordringer, der kan opstå som pårørende til en person med BPD.
Husk, at det er muligt at have et sundt og kærligt forhold med en person med BPD. Det kræver viden, tålmodighed og den rette støtte. Du er ikke alene, og der er hjælp og ressourcer til rådighed for dig. Det kan hjælpe at huske, at disse følelsesmæssige udsving er en del af BPD og ikke nødvendigvis et udtryk for, hvad din partner virkelig føler eller tænker.
Virkelige eksempler fra min hverdag som psykoterapeut
Som psykoterapeut har jeg haft mange samtaler med mennesker, der har været tæt på personer med BPD. Her er to eksempler fra min praksis:
Eksempel 1:
En af mine klienter, en kvinde på 38 år, hvis mand udviste symptomer på BDP. Hun havde læst om BDP på nettet og genkendte mange af reaktionsmønstrene hos sin mand. Som udgangspunkt ønskede hun at lade sig skille fra sin mand.
I terapien beskæftigede vi os ikke med om, hvorvidt manden havde BDP eller ej, da dette ikke var afgørende for udbyttet af samtaleterapien. Hun oplevede at blive fanget i sin mands følelsesmæssige vredesudbrud og havde svært ved at forstå, hvad der udløste disse udbrud.
Der var ingen mønstre eller tegn, hun på forhånd kunne genkende. Hun blev fanget af forskellige spind, der placerede skyld hos hende. Det efterlod hende med en sorg og en forvirring over diskussionerne, som ofte blev meget voldsomme og irrationelle.
Desuden oplevede hun hans spontane humørsvingninger og blev ramt af frygt for hans trusler om selvmord. I vores terapi arbejdede vi med hendes mestringsstrategier og viden for den bagvedliggende intension hos sin mand.
Vi fokuserede på at udvikle hendes evne til at håndtere konflikterne med en “pas på dig selv strategi”, nedsætte hendes stressniveau og øge hendes emotionelle bevidsthed. Dette hjalp hende med at navigere i disse intense svære situationer.
Efter nogle måneder begyndte hun at rapportere om forbedringer både i hendes evne til at håndtere sin mands udsving og i hendes generelle mentale velbefindende. Hun havde foreløbigt valgt at blive i ægteskabet og arbejde videre med de strategier, hun havde lært i vores terapiforløb.
Eksempel 2:
En anden klient var en mand, hvis kæreste havde BPD. Han beskrev en følelse af konstant ‘at gå på æggeskaller’ og var usikker på, hvordan han skulle reagere på hendes pludselige humørsvingninger.
Vi anvendte teknikker fra mentaliserings baseret terapi (MBT), hvilket hjalp ham med at forstå hans partners perspektiv bedre og reagere mere empatisk på følelserne.
Vi arbejdede også med at styrke hans egen selvomsorg og opbygge et netværk af støtte uden for forholdet. Over tid rapporterede han, at han følte sig mere sikker i forholdet og bedre rustet til at håndtere de udfordringer, der fulgte med hans partners BPD.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hvordan kan jeg hjælpe og støtte min partner, der har BPD?
Her er nogle måder, hvor du som borderline pårørende hjælpe og støtte mennesker med BPD:
Udvis forståelse: Det første skridt er at forsøge at forstå, hvad BPD er, og hvordan det påvirker din partner. Lær om symptomerne og udfordringerne ved BPD for at få en bedre viden af, hvad de går igennem.
Øv empati: Vær empatisk og anerkend dine partners følelser og oplevelser. Vis kærlighed. Anerkend, at følelserne er ægte, selvom de kan være intense og forvirrende.
Kommuniker åbent: Fremelsk åben og ærlig kommunikation i forholdet. Skab et rum, hvor din partner føler sig tryg ved at udtrykke sine følelser og bekymringer uden frygt for dømmekraft.
Grænser og selvværd: Hjælp din partner med at udvikle sunde grænser og arbejde på sit selvværd. Dette kan indebære at støtte dem i terapi eller terapeutisk arbejde.
Parterapi: Overvej parterapi for at lære at håndtere udfordringerne i forholdet sammen. En erfaren terapeut kan hjælpe med at facilitere kommunikationen og styrke båndet mellem jer.
Sund livsstil: Fremhæv vigtigheden af en sund livsstil, herunder regelmæssig motion, en afbalanceret kost og tilstrækkelig søvn. Fysisk sundhed kan have en positiv indvirkning på den mentale sundhed.
Selvpleje: Husk at tage dig af din egen mentale og følelsesmæssige velvære. Lær dine egne følelser at kende. Det er vigtigt at undgå at blive udtømt eller ofre dit eget velvære.
Læg vægt på behandling: Opfordre din partner til at søge professionel behandling, såsom dialektisk adfærdsterapi (DBT) eller kognitiv adfærdsterapi (CBT). Terapi kan hjælpe med at lære håndteringsstrategier og reducere symptomerne.
Vær tålmodig: Vær tålmodig med din partner og med processen. Det kan tage tid at arbejde på at forbedre symptomerne og opbygge et sundere forhold.
Støttegrupper: Overvej at deltage i en støttegruppe til omgivelserne til personer med BPD. Det kan give dig mulighed for at dele erfaringer med andre, der står over for lignende udfordringer.
Er borderline en psykisk sygdom?
Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) eller også kaldet ustabil personlighedsforstyrrelse er ikke nøjagtigt klassificeret som en psykisk sygdom, men snarere som en personlighedsforstyrrelse.
Hvad er diagnosticeret borderline personlighedsforstyrrelse?
Diagnosticeret borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) kræver en vurdering af en kvalificeret sundhedsperson, normalt en psykiater eller psykolog i det psykiatriske system.
Diagnosen stilles typisk på baggrund af en grundig klinisk evaluering, hvor sundhedspersonalet indsamler information om personens symptomer, adfærd og følelsesmæssige tilstand.
Der er generelt ingen specifik medicinsk test for at diagnosticere BPD, så diagnosen baseres på observation og vurdering af de karakteristiske træk.
Hvad er de typiske mønstre, der viser sig hos en person med borderline?
Uforudsigelige følelsesmæssige reaktioner: Mennesker med borderline kan opleve intense og skiftende følelser, hvilket kan gøre det svært for pårørende at forudsige, hvordan de vil reagere på forskellige situationer. De kan have svært ved at kontrollere stærke følelser som vrede og afmagt. Derudover kan der mangle evnen til at vise forståelse.
Impulsiv adfærd: Impulsivitet, spiseforstyrrelser, spontane beslutninger, misbrug, grænsesøgende seksuel væremåde, ses ofte hos personer med BPD, hvilket kan skabe bekymring og fortvivlelse for pårørende.
Ustabile relationer: Mennesker med borderline kan have tendens til at udføre splitting og kan have svært ved at opretholde sunde og langvarige relationer.
Usikker selvopfattelse: BPD bunder ofte i en usikker og forvrænget opfattelse af sig selv, hvilket kan føre til lavt selvværd og selvkritik. Personer med BPD har en stærk frygt for afvisning og for at blive forladt og bærer indeni på en følelse af tomhed.
Selvskadende adfærd: Nogle personer med BPD kan påføre sig selvskadende adfærd som en måde at håndtere følelsesmæssig smerte på, hvilket kan være skræmmende for deres nærtstående.
Behandling og terapi: Mennesker med BPD kan drage fordel af terapi og behandling, såsom dialektisk adfærdsterapi (DBT) eller kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Selvpleje: Det er afgørende for pårørende at tage sig af deres eget velvære. At have stærke støttenetværk, søge rådgivning eller terapi, når det er nødvendigt, og sætte grænser for at beskytte din egen mentale sundhed er alle vigtige skridt.
Tålmodighed og empati: Det kan være udfordrende, men det er vigtigt at udvise tålmodighed og empati over for din elskede med BPD. Prøv at forstå, at deres adfærd ofte skyldes deres indre smerte og følelsesmæssige vanskeligheder.
Er der sammenhæng mellem borderline og seksuelle overgreb?
Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) og seksuelle overgreb er komplekse emner, og der kan ikke drages generelle konklusioner om en direkte forbindelse mellem dem.
BPD kan have forskellige årsager, herunder genetiske faktorer, tidlige livstraumer, forstyrrelser i hjernens kemi og miljømæssige faktorer. Ikke alle personer med BPD har oplevet seksuelle overgreb, og ikke alle, der har oplevet seksuelle overgreb, udvikler BPD.
Mennesker med BPD har ofte oplevet svære stressende eller traumatiske begivenheder i deres tidlige liv. Traumatiske begivenheder herunder seksuelle overgreb kan bidrage til udviklingen af BPD eller andre psykiske lidelser. Dog kan andre faktorer også spille en rolle i udviklingen af BPD.
Er det i de første leveår, barnet udvikler sygdommen borderline?
Forskning indikerer, at både genetiske, neurobiologiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle i udviklingen af BPD. Tidlige traumatiske oplevelser og usunde relationer i barndommen betragtes som vigtige faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle BPD.
Når det kommer til tidlige leveår, er det kendt, at børn, der oplever misbrug, forsømmelse eller andre traumatiske begivenheder, kan have en øget sårbarhed over for udvikling af BPD eller andre personlighedsforstyrrelser senere i livet.
Lad Charlottenlund Psykoterapi hjælpe dig, der er en pårørende
At være pårørende til en person med Borderline Personlighedsforstyrrelse (BPD) er en udfordring, der kræver styrke, tålmodighed og forståelse.
I dette blogindlæg har jeg undersøgt nogle af de udfordringer, du kan stå overfor som f.eks. emotionelle svingninger og frygten for at blive forladt.
Jeg har også introduceret dig til forskellige redskaber og teknikker, der kan hjælpe dig i din hverdag. Husk, disse værktøjer er ikke kun beregnet til at støtte din elskede, men også til at passe på dig.
Som nærtstående er det vigtigt at huske, at det er okay at søge støtte og hjælp. Det er ikke et tegn på svaghed, men et skridt mod at skabe en bedre hverdag for både dig selv og din partner.
Hos Charlottenlund Psykoterapi er vi her for at hjælpe og støtte dig. Jeg forstår de særlige udfordringer, du står overfor, og vi har ressourcerne til at hjælpe dig med at navigere i dem.
