Selvværdet har stor betydning for vores trivsel og livskvalitet.
Selvværdet bliver grundlagt i barndommen, og det er aldrig for sent at udvikle, og man kan med det rette arbejde skabe store forandringer i dit liv.
Selvværd og selvtillid er ord, der ofte blandes sammen, men de dækker over to forskellige ting.
Selvværd er grundlæggende måden, vi opfatter os selv på i forskellige sammenhænge og skabes i det indre.
Selvtillid handler om det, vi gør og troen på, at vi kan løse en opgave tilfredsstillende.
Selvom det er to forskellige tilgange, er der dog en sammenhæng, da øget selvtillid ofte også vil medføre en større grad af selvværd i den givne situation.
Indholdsfortegnelse
5 eksempler på hvordan opvæksten kan påvirke selvværdet som voksen.
Kærlige forældre og en tryg opvækst i ens barndom er de bedste rammer for et styrket selvværd hos unge og voksne. Når forældre der viser, at de elsker deres børn uanset hvad og kan rumme alle sider af barnets følelser, så kommer det grundlæggende selvværd til at være stærkest. Det giver børnene følelsen af, at de er unikke, og at forældrenes kærlighed ikke er betinget af adfærd som god opførsel eller ekstraordinære resultater.
Et barn kan vokse op i andre rammer. Nogle børn har en opvækst, hvor det grundlæggende selvværd ikke i samme grad er styrket. Nedenfor er der beskrevet 5 eksempler på, i hvilke sammenhænge selvværdet kan blive påvirket.
Dysfunktionelle familier kan skade barnets grundlæggende selvværd.
Nogle børn vokser op i dysfunktionel familie fx med misbrug. Dysfunktionel er også familier, hvor der er sarkasme og ironi. Et lille barn kan ikke forstå sarkasme og ironi, og vil derfor tro, lige som barnet vil i familier med misbrug, at barnet er forkert, og derfor vil selvværdet blive påvirket.
Forkerthedsfølelse i opvæksten eller senere hen.
Mange voksne har som barn haft en forkerthedsfølelse i opvæksten. Børn med diagnoser føler sig ofte forkerte og har ofte et dårligt selvværd. Der kan også være børn, der er højt begavede, ordblinde eller børn, der bliver rettet på af forældrene ofte. Det samme gælder, hvis et barn har været udsat for at blive moppet i skolen, eller en voksen der har været udsat for mobning på jobbet.
Kritiske forældre.
Andre børn bliver ikke set, hørt, forstået eller mødt af forældre. Nogle forældre kritiserer deres børn, og skadeligt er det især, hvis kritikken er rettet mod barnets identitet. Eksemplet hvor et lille barn sidder og spiser og forældrene siger: “Sikke en lille gris du er.” Det kan også være, hvis der ikke har været tid til barnet, eller barnet ikke har mødt forståelse for, hvem det er.
Diagnoser i hjemmet.
Hvis børn er opvokset med diagnose eller symptomer på diagnose enten hos sig selv, hos søskende eller hos forældrene, kan selvværdet være blevet påvirket. Et barn, som har en diagnose, kan også føle sig forkert som beskrevet ovenfor. Det samme gælder, hvis et barn er opvokset i et hjem med diagnoser.
Traumatiske oplevelser og kriser.
Hvis mennesker – børn som voksne – oplever kriser eller traumer i livet såsom dødsfald, brud i familien, vold, overgreb, kan selvværdet blive påvirket.
Manglende kærlighed eller utryg opvækst er dog ikke ensbetydende med, at vi med sikkerhed får lavt selvværd i voksenlivet. Vi påvirkes heldigvis løbende også af andre mennesker, der kan være med til at præge måden, vi opfatter os selv på. Ligeledes er en tryg og kærlig barndom heller ingen garanti for, at vi partout har et højt selvværd i voksenlivet, da selvværdet ikke er statisk, men også kan påvirkes negativt af begivenheder som kriser, skilsmisse, fiaskoer, fyring osv. Det kan give følelsen af tomhed, ensomhed, overdreven selvkritik, angst, tristhed, tvivl på dig selv.
Selvværdet er dynamisk og kan med de rette redskaber styrkes gennem hele livet.
Typiske tegn på lavt selvværd
Lider du af lavt selvværd, kan det føles smertefuldt. Du vil ofte være præget af negative tanker især om dig selv. Du kan være i dårligt humør uden nødvendigvis at kunne pege på en grund til det. Du er meget opmærksom på, hvordan andre kommunikerer til dig og er sårbar over for kritikpunkter rettet mod dig. Du påtager dig skyld og retter kritikken mod dig selv, eller du vender kritikken om og går til verbalt angreb for at forsvare dine synspunkter. Får du til gengæld ros, preller det af på dig, fordi du alligevel ikke tror på det.
Nogle typiske tegn og symptomer på lavt selvværd:
- at du har svært ved at indgå i sociale relationer
- at du forpasser chancer og muligheder
- at du har svært ved at håndtere modgang og udfordringer
- at du kommer i mange konflikter
- at du har tendens til at bruge sarkasme og ironi
- at du laver alliancer
- at du kritiserer andre
- at du har svært ved at sætte grænser i din hverdag
Læs også: Få hjælp til psykoterapi på Nordsjælland
Selvværdet påvirker livsgrundlaget.
Med lavt selvværd er du også mere disponeret for psykiske belastninger som stress, angst og depression. Når vi er sårbare over for kritik, overkompenserer vi ved at påtage os ekstra arbejde, ignorerer vores egne grænser og bringer os i situationer, hvor vi har svært ved at mærke os selv, og vi mister evnen til at sige fra. For nogen kan det blive en konsekvens at dulme ubehagelige tanker og følelser med mad, medicin eller alkohol, hvorfor lavt selvværd og afhængighed ofte hører sammen.
Når du har lavt selvværd, er det svært at gå efter det, du ønsker dig i livet, fordi du inderst inde ikke tror på, at du har fortjent det eller kan lykkedes med det. Derved afskærer du dig på forhånd for en masse muligheder, som er mulige, men på grund af det lave selvværd aldrig får chancen for at blive prøvet af.
Du savner måske nærvær til andre mennesker, kærlighed, jobmuligheder, oplevelser, men tør ikke at vove dig ud i det af frygt for at det mislykkedes, hvilket blot vil bekræfte den negative selvopfattelse. ”jeg tænkte det nok, det kunne jeg heller ikke finde ud af”
Mens mænd med lavt selvværd ofte viser deres utilfredshed med udadreagerende adfærd eksempelvis med at skælde ud på omgivelserne, er kvinder mere tilbøjelige til at vende utilfredsheden indad og i stedet bebrejde sig selv og føle skyld og skam.
Læs også: 8 metoder til at håndtere eller stoppe tankemylder.
Lavt selvværd kan skabe unødvendige konflikter.
Når du har et lavt selvværd, skal der ofte ikke så meget til, at andres ord, holdninger eller meninger rammer direkte ind i selvværdet. Det kan være svært at håndtere. Du kan føle dig forkert, alene, dum eller bebrejde dig selv på en anden måde.
Du vil generelt helst ikke være alene, og du har ofte endnu større behov for at have opbakning i dine holdninger.
Når du har et balanceret selvværd, vil du ikke blive ramt på samme måde.
Et eksempel på hvordan vi arbejder med lavt selvværd i psykoterapien.
Jeg arbejder lige nu i terapi med en kvinde, der har konflikter med sin bror. Ofte går konflikterne på, hvem at de to, der har ret.
Uddrag fra en terapisamtale…
Hvordan kunne du godt tænke dig at have det med din bror?
‘Jeg vil gerne have konflikterne stopper, så jeg kan slappe mere af med ham.’
Hvad skal der til for at få konflikterne til at stoppe?
‘Jeg skal være mere overbærende og ligeglad med at få ret.’
Hvad vil der ske, hvis du er mere overbærende og ligeglad med at få ret overfor din bror?
‘Jamen, så kan jeg jo ikke brokke mig… og jeg har brug for at brokke mig til andre, fordi jeg har brug for at blive bekræftet i, at jeg er rigtig.’
Så det handler om, at du skal bekræftes?
‘Ja, jeg er faktisk usikker på, om jeg er rigtig. Jeg føler tit, at min bror er bedre end mig.’
Hvor kender du det fra?
‘Sådan har jeg haft det hele mit liv. Det er, som om at andre er bedre end mig. Jeg føler mig dårlig, og at jeg ikke kan finde ud af noget.’
Dette er blot et enkelt eksempel på, hvordan lavt selvværd kan vise sig. Mange kan genkende en konflikt a la denne beskrevet ovenfor, men måske er konflikten i parforholdet, på arbejdspladsen eller i omgangskredsen.
Ved at få styrket selvværdet vil du være mange af de her hverdagskonflikter foruden.
I arbejdet med selvværd er usikkerhed og forkerthedsfølelse ofte på spil. De dækker tit over manglende fornemmelse om, hvordan du ser dit eget værd. Det er blot to af de følelser, man kan arbejde med i terapi. Det er individuelt, hvordan lavt selvværd viser sig, og derfor også individuelt, hvad der arbejdes med i terapilokalet.
Hvordan styrkes selvværdet som voksen?
Som nævnt er selvværdet ikke statisk. Det kan ændres gennem hele livet. Det er aldrig for sent at udvikle og arbejde med selvværdet. I et terapeutisk forløb startes der med at give de negative tanker og de overbevisninger, som er skyld i det lave selvværd, et kritisk eftersyn. Mange overbevisninger er grundlagt i barndommen og er måske ikke relevante længere og kan nemt udskiftes med nye og mere støttende og omsorgsfulde overbevisninger om dig selv. Andre er mere dybe og grundlæggende og kræver et større arbejde for at overbevise dig om den nye sandhed om dig selv.
I første omgang kan du øve dig på at være opmærksomme på, hvordan du tænker om dig selv, når vi laver fejl og hvilken grundlæggende konklusion, du drager om dig selv på den baggrund.
Et typisk eksempel kan være, når din partner giver dig kritik, så får du måske følelsen af ikke at være god nok, utilstrækkelig, ikke værd at elske osv. Bagved disse tankemønstre gemmer sig eksempelvis leveregler om at ville være perfekt, I må ikke være uenige, jeg må ikke lave fejl, og disse leveregler er som oftest urealistiske og umulige at leve op til. Et enkelt stik i dit selvværd kan på rekordtid vokse sig stort og smertefuldt i dine tanker, hvis du ikke får stoppet tankerækken, og spurgt dig selv: ”Hjælper det mig at tænke sådan her, eller bliver det blot sværere for mig?”
Giv dig selv den omsorg, du så flittigt deler ud til andre.
Når du tænker de negative tanker om dig selv, bliver det blot mere smertefuldt at være i, og du bliver ked af det, hvilket bidrager til en negativ spiral, der medfører flere negative tanker om dig selv.
Når du spørger om: ”Kunne jeg finde på at tale sådan til andre, som jeg taler til mig selv?” er svaret oftest entydigt NEJ!
Du er måske tit alt for kritiske over for dig selv stiller for store krav til, at du skal være perfekt og har meget svært ved at kunne rumme dine egne fejl og mangler.
Ved du, hvad der skal til for, at du vil blive tilfreds med dig selv i sammenhænge, hvor du er utilfreds?
I stedet skal de negative tanker erstattes og udskiftes med tanker, der opmuntrer og bekræfter dig i den grundlæggende tro på, at du er god nok og værd at elske. Og så kan det være nyttigt at tænke på, at ‘de blomster man vander, er dem der vokser’.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hvorfor har man lavt selvværd?
Lavt selvværd kan skyldes, at man har mødt modstand i barndommen. Modstanden kan være, hvis man eksempelvis er opvokset i en dysfunktionel familie med de konsekvenser, som det indebærer. Børn prøver som oftest at skabe balance, og hvis der er ubalance, fx hvis der er misbrug i familien, vil barnet ofte tage det ind og spørge sig selv ‘hvad er der galt med mig, siden mor drikker?’
Lavt selvværd kan også være, hvis der bliver brug sarkasme og ironi i familien, hvor det er rettet mod barnet.
Et eksempel er et barn der sidder og spiser og har mad rundt om munden. ‘Sikke en gris du er’ her er det barnet selv, der er en gris. Fornemmelsen hos barnet bliver helt anderledes, hvis der i stedet blev sagt ‘Sikke noget griseri’. Her er det adfærden, man taler om og ikke barnets identitet.
Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
Selvværd er, hvordan man oplever sig selv - hvor meget er man selv værd? Hvad er dine værdier? Hvordan er dine overbevisninger og tanker?
Selvtillid er, hvor meget tillid man har til sig selv. Hvor meget tillid har du til dine egne evner? Hvor meget tillid har du til din egen formåen, kunnen, egenskaber?
Hvilke tegn er der på lavt selvværd?
De hyppigste tegn på lavt selvværd er negative tanker især om dig selv, indre følelse af utilfredshed over dig selv, du påtager dig skyld og retter kritikken mod dig selv, forkerthedsfølelse, har brug for anerkendelse fra andre, men det kommer ikke rigtig ind i dit system.
Der kan være mange, mange flere tegn på lavt selvværd, hvor det eksempelvis kan vise sig som konflikter med andre mennesker, behov for at kritisere andre eller være sarkastisk.
Hvad betyder lavt selvværd for mit voksenliv?
Når du har et lavt selvværd, skal der ofte ikke så meget til at andres ord, holdninger eller meninger rammer direkte ind i selvværdet. Det kan være svært at håndtere. Du kan føle dig forkert, alene, dum eller bebrejde dig selv på en anden måde.
Hvor kan jeg få hjælp til at overvinde mit lave selvværd?
Der er flere tilbud af behandlingsmuligheder. For mange er den hurtigste vej til forandring at starte i et terapiforløb. For lige netop i terapien findes der frem til kernen, og det bliver den, der bliver taget udgangspunkt i. Forandringerne vil hurtigt kunne mærkes. NLP Psykoterapi en form for behandling, hvor effekten er høj igennem i metoder, NLP'en råder over.
Er der en sammenhæng mellem lavt selvværd som voksen og mindreværd?
Lavt og manglende selvværd kan have en signifikant sammenhæng med mindreværd og kan påvirke en persons liv på mange måder. Mindreværd handler om en følelse af ikke ikke at være god nok, være et dårligt menneske og at man er mindre værd end andre mennesker. Det kan føre til en utilfredsstillende selvopfattelse og en generelt manglende selvaccept.
Når man oplever lavt selvværd som voksen, kan dette skyldes en række faktorer såsom tidligere traumer, mobning eller kritik fra andre mennesker eller forældre. Disse negative oplevelser kan påvirke ens selvbillede og kan opleves som den negative spiral af ens selvopfattelser.
Mindreværd kan føre til en række af negativ adfærd og kan have store konsekvenser, såsom at undgå nye udfordringer og bestræbelser på at opnå succes, på grund af en manglende tro på ens evner og værdi.
Det er vigtigt at huske, at lavt selvværd og mindreværd ikke er en uforanderlig del af ens karakter, og at man kan arbejde på at forandre disse følelser og dysfunktionelle tanker og bygge et mere positivt selvbillede. Terapi, personlig udvikling og positiv bekræftelse kan blandt andet anvendes til at hjælpe med at forbedre ens selvværd og forhindre mindreværd.
Hvorfor giver min indre kritiker mig et dårligt selvværd?
Lavt selvværd kan være tæt forbundet med din indre kritiker. Den indre kritiker er den stemme inde i dig, der konstant kritiserer og nedgør dine handlinger og selvopfattelse. Når man har lavt selvværd, er denne indre kritiker ofte stærkere og mere dominerende, og det kan føre til negative tanker og en følelse af utilstrækkelighed.
Den indre kritiker kan også påvirke din evne til at håndtere modgang og udfordre dig selv i bestemte situationer. Når man oplever en fejl eller fejler i en opgave, kan den indre kritiker føre til en følelse af skam og afmagt, hvilket kan forværre lavt selvværd og føre til en negativ spiral.
Udover at påvirke ens selvopfattelse kan den indre kritiker også forhindre dig i at tage initiativ og følge sine drømme, fordi kritikken fra den indre kritiker kan føles så overvældende og skræmmende.
For at bryde denne negative cyklus kan man lære at genkende og udfordre den indre kritiker og arbejde på at opbygge en mere positiv selvopfattelse og accepterende holdning over for dig selv. Terapi og personlig udvikling kan også hjælpe med at tackle den indre kritiker og give dig et bedre selvværd.
Der sker ingen forandring uden handling.
Ønsker du at skabe forandring, skal ændringen komme fra dig. Der sker ingen forandring uden handling. Selvværdet styrkes også, når du med dine handlinger, når dine mål. Hvis du ikke kan ændre det eller kan finde motivation ved at skabe forandringen, kan du styrke dit selvværd ved at acceptere tingenes tilstand, fordi det ikke er tiden til forandring. Og husk det er også i orden at nå dertil! Vær god ved dig selv i tanke og i handling og øv dig på at give dig selv den omsorg, du fortjener.
Vi har alle behov for anerkendelsen udefra. Dog er den største anerkendelse den, du kan give dig selv for lige præcis den, du er.
For mange er den hurtigste vej til forandring og et sundt selvværd, at starte i et terapiforløb hos en psykoterapeut eller en psykolog. For lige netop i terapien findes der frem til kernen, og det bliver den, der bliver taget udgangspunkt i. Forandringerne vil hurtigt kunne mærkes. NLP Psykoterapi er en psykologisk retning, som hører under psykoterapien. Den bygger på teorien om, at mennesker danner deres egen konstruktion af en given oplevelse, som får betydning for måden, vi handler, føler og tænker på. NLP råder over en række metoder og øvelser f.eks. hypnose, som er særligt effektive bl.a. til styrkelse af selvværd og selvtillid. Forløbet kan både være fysisk eller online.
Efter få gange i terapi vil du eksempelvis opleve mere energi, dine forhold til andre mennesker og dit parforhold bliver nemmere, du føler måske ikke jalousi til din kæreste eller partner mere, du får det fysisk og psykisk bedre med dit helbred, du stoler mere på dine medmennesker. Man kan diskutere om lavt selvværd er en lidelse. Mange mener at langvarigt lavt selvværd kan være en skadelig tilstand og ubehandlet kan blive et fastgroet problem.
Book en gratis og uforpligtende samtale.
Lavt selvværd hos voksne kan som beskrevet give mange unødige konflikter, kritik af dig selv og andre, forpassede chancer og muligheder og i det hele taget påvirke dagligdagen i en negativ retning.
Det positive er, at med psykoterapi kan du arbejde med dit selvværd, så det på en effektfuld måde bliver bygget op. Hos mig som certificeret psykoterapeut medlem af Dansk Psykoterapeutforening får du et personligt forløb, hvor der er udbytte allerede efter første session. Typisk er et forløb på omkring5 sessioner.
Er du i tvivl om, hvordan du skal komme videre? Du er velkommen til at kontakte mig her i Charlottenlund Psykoterapi og booke en gratis 15-minutters telefonkonsultation i dag ved at ringe på 40137909 eller udfyld kontaktformularen nederst på siden. Så kan vi sammen arbejde med, hvad der ligger til grund for dit lave selvværd, og derefter begynder vi at genopbygge selvværdet.
